25. august 2021

Få gratis hjælp til hurtigt internet

Tekst og foto: Mogens Greve

Generelt er Djursland nået rigtig langt med fremtidssikringen af hurtigt og stabilt internet til borgerne.
Men det er sidste år med Bredbåndspuljen, og nogle er stadig udfordret.

 

Du skal på banen nu

"Derfor er det utrolig vigtigt, at de som stadig har udfordringer med internettet kommer på banen nu."
Det siger bredbåndskoordinator i Norddjurs og Syddjurs kommuner, Henrik Friis.
Henstillingen gælder både bolig- og sommerhusejere og virksomheder.
"For nogle er Bredbåndspuljen den optimale løsning, og andre hjælper vi til andre løsninger."

 

Borgere finder sammen

En vigtig faktor er at skabe kontakten i lokalområdet.
Hen ad vejen er adskillige løsninger fundet ved, at borgere har henvendt sig uafhængigt af hinanden.
"Vi har efterfølgende skabt kontakten, så borgere har fundet sammen i lokale projekter."
Nogle projekter gennemføres med støtte fra Bredbåndspuljen.
I andre er det bredbåndsudbyderen, der påtager sig investeringen i projektet.

 

Fundamentet er synlig interesse

"Det helt afgørende er, at du selv kommer på banen."
Ingen kommer og banker på din dør.
"Borgeres synlige interesse er fundamentet for alle projekter - med eller uden puljestøtte."